Mosaik - Elsket (Demo)

Vid at du er elsket
Elsket
Alle veje ender blindt
Vid at du er elsket
Elsket
Selv hvis du ender din før tid

Hvis du kan mærke at det om få stop blir' det sidste
Så la' mig stå der på perronen smilende ved det næste
La' dig ikke stoppe af mine tårer
Alt jeg vil er at ønske dig det bedste
Måske
Gi' dig et kram
Selvom jeg ved det er svært og jeg ved du er angst
Så måske det' for meget at forlang'
Fra en ung sjæl verden den har efterladt svært forbrændt
For lissom mig er du ramt
Af evnen til at se hvor håbløst jorden går i tomgang
Fanget i en verden af forvirrede sjæle
I konstant bevægelse
Men aldrig kommer frem
Alt de gør er at skifte deres ham
Så du aldrig ser det sande jeg, hvem, hvad, hvor og hvordan
Men forstår du, hvis du ber' mig flår jeg huden af
Så du kan se at det jeg synger nu det er sandt
Vi er født alene
Vi skal dø alene
Men det er sammen vi skal leve
Så lad os leve

Vid at du er elsket
Elsket
Alle veje ender blindt
Vid at du er elsket
Elsket
Selv hvis du ender din før tid

Frygt for døden er et fremmed koncept for dig, hver dag en dans med bødlen
Og han har slukket gløden med din fulde accept, da du fandt hjertet øde
Men vil du gemme en dans til mig, vise dem og dig
Hvor smukt det kan være at være imperfekt
Du sagde at jeg sku' leve
Forstår du ik' at jeg har givet dig en del af mig selv i farten
Så gør hvad du vil
Men vid at jeg er med hvis du køber billetten og i sandhed tar' den
Du tar' mig med når din hud bliver kold og dine kinder de mister farven
Selv hvis du forgår stille uden at fortælle nogen om din sjæls undergravelse
Ska' jeg nok synge til din begravelse
Og fuck dem der tyr til forargelse
Det din krop, dit liv, det er din overdragelse
Men husk at vi ingen mening har når vi er tavse
Du holdt mig helt tæt da alt jeg sagde var at alt gør ondt
Så jeg holder dig endnu tættere
Selvom jeg ved tid altid er lånt
Men lad os leve

Vid at du er elsket
Elsket
Alle veje ender blindt
Vid at du er elsket
Elsket
Selv hvis du ender din før tid

Written by:
Julie Finnemann

Publisher:
Lyrics © O/B/O DistroKid

Lyrics powered by Lyric Find

Mosaik

Mosaik

View Profile