Bjarne Sloth Thorup - Dæmoner

Dæmoner
Når guldregnen blomstre
Og slangen skifter ham
Når dæmonerne hærger
Med skyld og med skam
Vil vreden som spredhagl
Ramme alle og enhver
Der kommer i vejen
Eller kommer for nær
Når synet formørkes
Når øst blir til vest
Når al mening forsvinder
Når alt blir en test
Ja, så finder hun fred og et øjebliks ro
I mødet med duen der ligger død på en vej
Og med pigen, som fandt den
Midt i sin leg - Midt i sin leg

Når håbet om favntag
Blir til støj og til slag
Når sindet tar ture
Med nid og med nag
Vil angsten ta over
Med gråd og med kval
Og pælen i kødet vil sie
Spring ud fra 5. sal
Han gav hende sit hjerte
Hendes sult åd hans sjæl
Hun elsker Akilles
Hun finder hans hæl
Men så finder hun fred og et øjebliks ro
I mødet med duen der ligger død på en vej
Og med pigen som fandt den
Midt i sin leg - Midt i sin leg

Dætmonerne hærger
I skrøbelige sind
Hun føler sig svigte
Forladt og så blind
Og gråden tar til
Det hele er tabt
En ofring er fuldbragt
Og alting er sagt
Når guldregnen blomstre
Når slangen skifter ham
Vil dæmonerne hærge
Med skyld og med skam
Men så finder hun fred og et øjebliks ro
I mødet med duen der ligger død på en vej
Og med pigen som fandt den -
Midt i sin leg - Midt i sin leg

Written by:
Bjarne Thorup

Publisher:
Lyrics © O/B/O DistroKid

Lyrics powered by Lyric Find

Bjarne Sloth Thorup

View Profile
Før SKUMRINGEN Før SKUMRINGEN