Bjarne Sloth Thorup - Engang
Himlen var blå
Og marken stod gul
Og genboens hus var rødligt
Det stod vi to
Og kikkede på
Mens naboen kom ud
Og hilste så høfligt
På dig og mig
Du og jeg
Himlen var blå
Og dugen var hvid
Og lærkerne legede i vinden
Det stod vi to
Og kikkede på
Mens brisen den strøg
Dig blidt over kinden
Luften var varm
Og vandet var skønt
Nok tæt på de tyve grader
Du lå i sandet
Og jeg lå i vandet
Over bakken der hang
Der spraglede drager
Over dig og mig
Du og jeg
Himlen var blå
Og solen stod højt
Og børnene tumled i græsset
Det stod vi to
Og kikkede på
Og tænkte nu skal
Der go vin i glasset
Til dig og mig
Du og jeg
Himlen var blå
Og kirsebærene hang
På træet i sortrøde klaser
Det stod jeg så
Og kikkede på
Mens du var i gang
Med blomster til vaser
Alting var godt
Med kartofler i kog
Og grillen parat i haven
Der gik vi to
Og småtænkte på
Det ska nu bli godt
Med noget i maven
Til dig og mig
Du og jeg
Æblerne fald
Med bump ned på jorden
Og samlet i poser og kasser
Det gjor vi to
Og tænkte vist på
At her er der nok
Til fætter og faster
Og til dig og mig
Du og jeg
Og sådan der gik
Den sommer engang
Hvor katten gik rank med halen
Vi gik afsted
Og tiden gik med
Og vi tænkte kun lidt
På morgendagen
Med dig og mig
Du og jeg
Written by:
Bjarne Thorup
Publisher:
Lyrics © O/B/O DistroKid
Lyrics powered by Lyric Find