Bjarne Sloth Thorup - Moderens sang
Hun står om natten i blæsten
På en bro
Ser ned på de udtrådte sko
Hun ser lysene langt i det fjerne
Bag en sky står en stjerne
Hun ser barnet
Hun gav al sin kraft
I det liv hendes mening er lagt
Hun er alene, er væltet
Omkuld
Ser månen er sløret og fuld
Hun ser vinden der river og flår
I et nyfarvet hår
Hun ser barnet
Som står og ser ud
Som en engel forladt af sin gud
Hun tar en selfie, af én hun
Svagt mindes
Høre ord de påstår er hendes
Hun sir sætninger nogen har sagt
Om det liv hun har haft
Hun ser barnet hun gav al sin kraft
I det liv hendes mening er lagt
Hun tænker forår med tjørn
Og med hyld
Synger sange men drukner i skyld
Hun ser vinden den river og flår
I et nyfarvet hår
Hun ser barnet som står og ser ud
Som en engel forladt af sin gud
Gir så slip på mennesker og ting
Lægger frakken og den arvede ring
Imens vinden den river og flår
I et nyfarvet hår
Hun ser faldets forløsende kraft
Og træder så ud af det liv
Hun har haft.
Hun ser barnet som står og ser ud
Som en engel forladt af sin gud
Imens vinden den river og flår
I et nyfarvet hår
Written by:
Bjarne Thorup
Publisher:
Lyrics © O/B/O DistroKid
Lyrics powered by Lyric Find